Omkring 30.000 dyre- og plantearter er omfattet af Washingtonkonventionen/CITES. Konventionen fastsætter forskellige grader af beskyttelse af disse planter og dyr, afhængig af deres biologiske status og hvilken indflydelse handel kan få på denne status.

Således forbyder medlemslandene i fællesskab handel med arter, som er stærkt udryddelsestruede. Det drejer sig om ca. 1.000 arter af planter og dyr. (De er opført på det, der i CITES regi kaldes Liste I (Appendix I). Kun under ganske særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til import eller eksport af disse arter.)

For hovedparten af de arter, som er omfattet af konventionen, gælder at de ikke umiddelbart er udryddelsestruede. De kan imidlertid hurtigt komme i fare for at blive det, hvis ikke den internationale handel kontrolleres nøje. For at kunne ind- eller udføre disse arter, kræves særlige import- eller eksporttilladelser. Ved hjælp af dette særlige tilladelsessystem kan den internationale handel med hver enkelt art overvåges og reguleres. Hvis truslen mod en dyre- eller planteart vokser, skærpes handelsrestriktionerne. Bliver truslen tilstrækkelig stor, kommer arten på listen over stærkt udryddelsestruede arter, hvorved al handel bliver forbudt.

Konventionen beskytter kun dyr og planter, som er genstand for international handel i et omfang, hvor overvågning og regulering er nødvendig. Der kan således findes truede arter som ikke er omfattet af Washingtonkonventionen/CITES, fordi der ikke foregår nogen handel med dem. Omvendt kan selv en beskeden handelvære en trussel, hvis arterne i forvejen er sjældne eller truede pga. ødelæggelse af deres leveområder eller lignende.

De enkelte medlemslande forpligter sig til at overholde konventionens regler. Det kræver at det enkelte land gennem dets lovgivning gør det muligt at gennemføre og håndhæve konventionens bestemmelser. I Danmark gælder EU's lovgivning på området, som den gør det for alle øvrige EU lande. EU's bestemmelser er skrappere end konventionens minimumskrav. Eksempelvis kræves tilladelse til visse indenlandske transaktioner. Endvidere er flere arter omfattet af EU reglerne end konventionen forlanger.

De lande, som har tiltrådt konventionen, er forpligtet til årligt at indsende rapporter over ind- og udførsler af dyr og planter. Disse oplysninger bruges til en vurdering af handlens omfang og sammenholdt med de pågældende dyr og planters bevaringsstatus i naturen, træffes beslutninger om reguleringen af handlen med de enkelte arter skal strammes, løsnes eller fastholdes på det eksisterende niveau. Det sker løbende samt på en konference som afholdes hvert 2.-3. år, hvor alle medlemslande mødes og reviderer ind- og udførselsbestemmelserne for en række arter. En tilsvarende vurdering og op- og nedregulering sker sideløbende inden for EU.